Bred støtte til dotDK i det danske internetsamfund
København, den 18. august 2008
dotDK foreningen, der har vundet buddet om det danske internetdomæne .dk, offentligører i dag, at foreningen har modtaget bred støtte fra det danske internetsamfund til planerne om at opgradere administrationen af .dk. I overensstemmelse med IT- og Telestyrelsens udbudsvilkår, har dotDK nu indsendt de foreløbigt modtagne støttebreve fra organisationer, som repræsenterer flere tusinde medlemmer af det danske internetsamfund.
“Vi er meget glade for den støtte, vi har modtaget og fortsat modtager fra internetsamfundet,” siger Kim V. Andersen, en af de danske grundlæggere af dotDK. ”Det er tydeligt, at internetsamfundet ser frem til den række af forbedringer, som dotDK vil stå for. Disse inkluderer en bredere involvering af internetsamfundet, øget gennemsigtighed, samt en teknologi, der lever op til førende standarder, og som vil gøre .dk betydeligt mere pålideligt, effektivt og sikkert end i dag. Det er vores håb, at alle medlemmer af det danske internetsamfund vil deltage i dotDK”
Støttebrevene kommer fra alle dele af det danske internetsamfund og repræsenterer hele paletten af brugere, der vil få glæde af forbedringerne, herunder private brugere, professionelle brugere og leverandører. dotDK inviterer alle fra det danske internetsamfund til at blive medlem, da målsætningen er at give magten over .dk til internetsamfundet og derigennem realisere fordelene ved egenkontrol, hvilket er et centralt omdrejningspunkt i dotDKs bud.
“dotDK arbejder nu på planen om at levere de forbedringer, som er indarbejdet i den plan, IT- og Telestyrelsen har godkendt,” siger Kim V. Andersen, som er talsperson for gruppen af grundlæggere. ”Vi har allerede annonceret en reduktion af prisen på 11 % til 40 kr. pr domænenavn. Vi forventer, at denne prisreduktion kombineret med de besparelser, som registratorerne vil opleve med vores automatiserede systemer, eliminationen af en række gebyrer samt en række planlagte forbedringer, vil betyde en pris hos forhandlerne på 45 kr. eller derunder”.
Efter at have vundet udbuddet og udført alle de administrative betingelser er dotDK nu fokuseret på hurtigt at få etableret en foreløbig bestyrelse, der kan styre foreningen gennem perioden indtil den formelle overtagelse, som er fastsat af IT- og Telestyrelsen til den 1. februar 2009. Bestyrelsen vil blive sammensat af de mange medlemmer fra internetsamfundet, som har givet deres støtte til dotDK. Hos dotDK inviterer man alle til forsat at indgive støttebreve, hvilket kan gøres via det officielle format, der ligger på vores hjemmeside. Organisationer og privatpersoner, der indsender breve inden 22. August, vil komme i betragtning til den foreløbig bestyrelse og vil dermed få mulighed for at være med til at forme det fremtidige .dk.
Om dotDK
dotDK foreningen er en dansk non-profit organisation, der vil sikre førende teknologi, øget sikkerhed, styrkede indflydelsesmuligheder for det danske internetsamfund samt øget dansk deltagelse i det globale internetsamfund. For yderligere information om dotDK eller for at give din støtte, besøg venligst www.dotdkregistry.dk