Vil dotDK-foreningen forhøje priserne for .dk?
Nej. dotDK-foreningen har i sit tilbud til IT- og Telestyrelsen lovet, at den ikke vil øge prisen for .dk fra de nuværende 45 danske kroner. Senere har vi annonceret, at prisen vil blive sænket til 40 kroner (11 % mindre end prisen i dag). Det er muligt i kraft af de forbedringer i den operationelle effektivitet af automatisering og den nye teknologi, som dotDK vil implementere.
Desuden har dotDK-foreningen fra start af haft som mærkesag at fjerne nameserver-aktiveringsgebyrer, der har været i kraft for alle .dk domænenavn brugere i de seneste ti år. dotDK-foreningen vil opfordre alle kvalificerede organisationer til at blive registrator uden omkostninger, og vi vil fjerne den dyre årlige akkrediteringsskat, som den nuværende registreringsdatabase-operatør afholder. Endelig vil dotDK-foreningen fjerne det vilkårlige minimums-saldokrav på kontoen, som er pålagt registratorer i dag.
dotDK-foreningen vil op- og udbygge .dk-tjenesterne på baggrund af en teknologi, der mindsker de nuværende manuelle processer, forbedrer effektiviteten, reducerer driftsomkostninger og eliminerer nogle af de eksisterende gebyrer.